Sproglig, faglig, social og personlig udvikling

SPROGLIG UDVIKLING
På Navigator er vi meget bevidste om, at vi arbejder med forskellige elevgrupper. Derfor tilbyder vi også forskellige indsatser, hvor viden, indsigt, hørestrategier og taktikker er nøgleord.Alle bliver tilbudt individuelt tilrettelagt høretræning og/eller tegnsprogsundervisning. Tegnsprogsundervisningen bliver varetaget af uddannede lærere, mens en audiologopæd står for høretræningen. Se video fra faget Lydsporet her

FAGLIG UDVIKLING
På Navigator underviser vi eleverne på en helt anden måde, end de er vant til. Vi tager udgangspunkt i, hvad den enkelte elev kan og ved – og tager hensyn til  det tempo og de læringsmetoder, der fungerer bedst.Udover dansk, matematik, idræt og friluftsliv undervises Navigatoreleverne også i fag som almen viden og selvindsigt. Men der er også god plads i skemaet til mere praktisk orienterede fag som madlavning og tværfaglige projekter, som det i videoen herunder. Se video her

SOCIAL UDVIKLING
Den sociale udvikling er en stor del af hverdagen på Navigator. Eleverne her har deres daglige gang på Castberggård i Urlev mellem Horsens og Vejle. Castberggård tilbyder forskellige kurser og forløb for mennesker, som er døve eller har en hørenedsættelse. Derfor vil du her blive en del af en større gruppe af både danske og udenlandske unge.Det giver gode muligheder for at danne et netværk, som vil være til stor gavn – også efter Navigator.På Navigator er vi aktive i forhold til kultur- og aktivitetslivet blandt unge fra målgruppen. Vi deltager i festivaller og sportsbegivenheder og er også selv med til at arrangere forskellige sociale aktiviteter.

PERSONLIG UDVIKLING
På Navigator sigter vi mod at guide eleverne til et selvstændigt voksenliv med alt, hvad det indebærer.Vi arbejder blandt andet med personlig udvikling i fagene selvindsigt og friluftsliv. I faget selvindsigt handler det om at forstå sig selv og ens situation gennem viden og indsigt. I friluftsliv fokuserer vi på den mere fysiske vinkel gennem øvelser og oplevelser, der viser eleverne, hvor meget de faktisk tør og kan.Vi støtter også eleverne i at blive mere selvstændige, så de efter STU’en kan flytte for sig selv. Det kræver blandt andet, at man kan lave mad, lægge budgetter, sortere affald, gøre rent osv. Derfor har vi blandt andet faget madlavning. Se video her

Se hvordan campus støtter op om navigator

© Copyright Navigator Campus. All rights reserved