Livet på Sprog, job og integration

En del af det danske samfund

At kunne kommunikere, klare sig selv og begå sig i det danske samfund. Det er målet for somaliske Dahabo og Hem fra Bhutan, der er deltagere på Castberggårds tilbud til døve flygtninge og indvandrere.

For 28-årige Dahabo endte 12 års flugt i Danmark. Her blev hun i København skilt fra den familie, hun havde fulgtes med undervejs på den lange rejse fra Somalia. Familien skulle blive i hovedstaden, Dahabo skulle til Aarhus. I næsten et år gik Dahabos tid med skole og arbejde på Høreinsitituttet i Aarhus, før kommunen anbefalede hende at fortsætte sin udvikling på Castberggård.

– Da jeg kom hertil, kunne jeg kun meget lidt arabisk tegnsprog og kommunikerede ellers kun på skrift. Nu kan jeg godt følge med på dansk tegnsprog, så længe det kun er en person, der taler, fortæller Dahabo med sine karakteristiske store armbevægelser.

Hun har aldrig sat sine ben i en skole, før hun kom til Danmark. Men hun er begejstret – særligt for IT-undervisningen.

– Det er dejligt at lære noget. Og nu kan jeg selv logge ind på borger.dk og se brevene fra kommunen. Jeg forstår ikke alt, hvad de skriver, men så får jeg hjælp til resten, siger Dahabo.

På flugt fra borgerkrig
Det er Brit Holm Andersen, der hjælper Dahabo – både under dette interview og i dagligdagen på Castberggård.

Brit tilrettelægger og udfører stort set alt undervisningen for Dahabo og Hem, og har efterhånden fået en klar fornemmelse af, hvad der gør arbejdet med gruppen af døve indvandrere og flygtninge til noget helt specielt.

– Sproget er kernen i forhold til at kunne begå sig i det danske samfund. Men når borgerne kommer her, er deres kendskab til dansk tegnsprog enten meget begrænset eller ikke-eksisterende, så vi starter helt fra bunden, forklarer Brit Holm Andersen.

Planer for fremtiden
Ligesom Dahabo er også Hem fra Bhutan blevet tvunget på flugt fra et land i borgerkrig. Hem kom til Danmark i 2009 , fordi hans onkel boede her I forvejen og derfor kunne søge om familiesammenføring. Men nu har onklen ikke længere plads til at have sin nevø boende, så i en alder af 29 år skal Hem for første gang til at klare sig selv.

– Jeg øver mig I at bo selv, handle og lave mad i bostedet på Castberggård. Når jeg er færdig her, vil jeg gerne arbejde og gå i skole, forklarer Hem.

Nogenlunde samme plan har Dahabo. Og hun ved, hvad hun vil.

-Jeg kunne godt tænke mig at arbejde i et køkken. Hakke grøntsager og gøre rent.

Brit Holm Andersen nikker. Hun kender godt til Dahabos planer. Og hun tror – ligesom sin elev – på, at de bliver til virkelighed, når Dahabo er klar til det.

– Idéen med Castberggårds tilbud til døve flygtninge og indvandere er jo at klæde dem på til at deltage i samfundet med alt, hvad det indebærer af kommunikation, arbejde og medborgerskab, fastslår Brit Holm Andersen.